Bare en normal dag

[Deleted]

Tilegnet: @jack
   
   Clare nynnede muntert, mens hun trissede rundt i det lille køkken. Hun tog hovedet ud af køleskabet for et kort øjeblik. "Jaaack?" kaldte hun prøvende og lyttede med en koncentreret mine for at finde ud af, hvor han befandt sig. "Skal du have en øl?" Hun rynkede panden en anelse og begyndte at rode i køleskabet igen. Det var da også utroligt, så svært det var at finde tingene, når man tog i betragtning, at der faktisk ikke var særlig meget i Clares køleskab. Hun var ikke verdens bedste til at få handlet ind til tiden. Det typiske scenarie var, at hun stod op en dag og pludselig opdagede, at det eneste, hun havde i sit køkken, var en pakke med kiks og en liter mælk, der havde overskredet sidste anvendelsesdato.
   Clare lyttede et øjeblik, men da hun ikke hørte hans svar, trak hun umærkeligt på skuldrene og tog en ekstra øl med for sikkerheds skyld. Man vidste aldrig. Køleskabslågen blev skubbet i med den ene, bare fod, før hun genoptog sin nynnen og tullede ind i stuen med en skål skrællede gulerødder i den ene hånd, en uåbnet pose chips i den anden og de to øl klemt fast under den ene arm. Det lykkedes hende rent faktisk at få det hele sat fra sig på det lave sofabord, uden at tabe noget og uden at knuse flaskerne - det var ret imponerende, skulle hun selv sige det.
   "Jeg er altså ikke et morgenmenneske." sagde hun for 117'ende gang, da hun dumpede ned i sofaen med et dybt suk og tog en bid af en gulerod. Morgen var det nok heller ikke ligefrem længere, men ikke ulig Clare, så havde hun endnu ikke formået at komme ud af sit nattøj, der bestod af et par aldeles skrækkelige, ternede pyjamasbukser og en almindelig tanktop.

[Deleted]

Jack halvt lå, halvt sad i Clare's sofa med en sort klods i sin hånd. Han spidsede ører da hun råbte et eller andet ude fra køkkenet, og selvom han ikke hørte hvad det var, valgte han at svare alligevel: "Ja!" råbte han tilbage, hvorefter han vendte opmærksomheden tilbage mod den sorte klods i hans hånd. Klods var vel så meget sagt, den var aflang og firkantet og underligt let i det, med en masse knapper på. Nogle havde tal, andre havde andre former for symboler på. Han synes det var fascinerende, men også en smule skræmmende, og han havde absolut ingen idé om, hvordan man brugte den. Eller hvad man brugte den til, for den sags skyld. Han så op, da Clare kom ind i stuen og smilede lumsk ad hendes kommentar. "Du kan bare lære at gå i seng i ordentligt tid," sagde han, vel vidende at han sikkert havde vækket hende, da han sendte den sms om, at han var på vej over. Han selv havde været vågen i flere timer, for han var A menneske, nok mest på grund af hans arbejde. "Clare, hvad i alverden er det her?" spurgte han og rakte den sorte klods der hvilede på hans håndflade hen mod hende. Han var nysgerrig af natur, og især omkring mugglerting, for selvom han var vant til en del af dem, var der stadig nogle der forvirrede ham.

[Deleted]

   "Hvad taler du dog om? Jeg går da altid ordentlig tid i seng!" påstod Clare med et forurettet smil, da han anklagede hende for ikke at gå i seng i ordentlig tid. Naturligvis havde han ret. Men det var bare så dejligt afslappende at sidde oppe om natten, og inden hun fik set sig om var natten tættere på daggry end på skumring. En god bog eller en bestemt billedserie kunne snildt optage Clares tid i flere timer.
   Hun så med et løftet øjenbryn ned på fjernbetjeningen i hans fremstrakte hånd og grinede lidt til ham. "Det er en fjernbetjening, søde Jack." forklarede hun ham tålmodigt, mens hun trak fødderne op til sig i sofaen. "Den styrer monstrummet derovre." Hun nikkede mod det gamle fjersyn, som havde plads i den reol, der fyldte næsten hele den ene væg. "Hvis du tænder kan vi lige se vejrudsigten." fortsatte hun og skjulte et gab med bagsiden af den ene hånd, mens hun snuppede en gulerod mere fra skålen. Hun kom til at se på Jack, inden hun tog en bid. "3'eren." bemærkede hun med et grin og trak tæppet henover sine kolde fødder. I virkeligheden havde hun mest lyst til at åbne chipsposen med det samme, men hun var nødt til at sige til sig selv, hun skulle være lidt sund. Selvom hun altid havde spist præcis det, som hun havde lyst til, var hun sikker på, at det en eller anden dag begyndte at sætte sig. Det kunne hun jo ikke ha'.

[Deleted]

Jack rystede på hovedet ad hende med et smil. "Hvis du gik i seng på normale tidspunkter, ville du være mere morgenmenneske," sagde han med en bedrevidende tone. Derefter faldt hans blik på gulerødderne, chipsposen og øllene. En alternativ morgenmad, for det var helt sikkert hendes morgenmad. Når hun stadig sad i nattøj, havde hun heller ikke haft tid til at indtage noget som helst spiseligt. Han kendte hende efterhånden så godt, at han kunne sige det om hende. Efter hun havde bedt ham om at tænde for hvad-end-den-ting-på-reolen-var, så han helt fortabt ud. Han havde jo ingen idé om hvad man gjorde, eller hvad der ville ske. Han trak på skulderen og pressede så på den knap hvor der var et 3-tal på. Få sekunder efter poppede der et billede op på den store klods på reolen og en eller anden begyndte at snakke. "Wow," mumlede han fascineret, og faktisk også en smule forskrækket. "Hvad er det?" spurgte han nysgerrigt. Mugglerting var altså spændende.

[Deleted]

   "Men!" udbrød Clare, og pegede en alvorlig finger imod ham. "Jeg har heller ikke to morgenfriske hunde, der overfalder mig, fordi de vil luftes." Altså der var faktisk slet ikke grund til at stå så tidligt op jo, og søvn var sundt, sagde man - til en vis grad. Hun skævede hen i hjørnet, hvor hendes puffskein, Leopold, slumrede med en sjov lyd. Det var ikke ligefrem et særlig vanskeligt eller særlig krævende kæledyr at holde sig. Han var tilfreds, hvis bare han fik lov til at blive på sin pude og af og til blev fodret med resterne fra aftensmad. Altædende pufbold. Måske var det i virkeligheden det, hun skulle gøre - anskaffe sig en hund. Så kunne hun blive tvunget ud af fjerene. Men så kastede hun et overvejende blik rundt i stuen, som var lejlighedens eneste rum foruden køkkenet og badeværelset - der var ganske enkelt ikke plads til en hund. Så skulle det sandelig være en lille en.
   Med Jacks reaktion, da fjernsynet tændte, kunne hun ikke lade være med at bryde ud i latter. Altså for Clare var det jo hverdag. Hun havde levet som uanende muggler de første 11 år af sit liv, før hendes far fandt ud af at fortælle, at han var en troldmand. Og nogle vaner hang bare ved. Fjernsynet kunne hun bestemt ikke undvære. Hun rømmede sig lidt for at holde grinet inde. "Det er et, øh, fjernsyn. Du ved, sådan en, der fører nyheder ud til folk. Se, nu fortælle hun os om vejret." forklarede hun kort og kneb øjnene koncentreret sammen, da de viste vejret. Det var okay. I det mindste ville det ikke regne, men temperaturen var stadig liiige til den lidt for kolde side.

[Deleted]

Jack smilede ved tanken om sine hunde. De havde fulgt ham de sidste fem år som de eneste faste levende væsner, og han havde egentlig aldrig rigtig haft behov for andet selskab end dem, og de mennesker han talte med i forbindelse med hans arbejde. Dog måtte han på nuværende tidspunkt indrømme, at det var rart at være venner med Clare igen. Det var lidt ligesom da de var børn, men på den anden side også helt anderledes. "Det har du ret i. Måske burde du give Leopold en klokke om halen, så du kan blive vækket når han bevæger sig?" foreslog han med et smil. Han var egentlig begyndt at holde næsten lige så meget af Leopold, som han holdt af sine hunde. Men kun næsten. Han var ikke sikker på, at han nogensinde kunne holde mere af et andet levende væsen, hverken dyr eller mennesker, mere end han holdt af sine hunde. Hans opmærksomhed gled tilbage til tv'et igen. "Fører nyheder ud til folk? Jamen, det gør Profettidende da! Godt vi ikke har.. øh, fjernsyn, for så havde vi to ikke noget job," sagde han og fortsatte med fascineret at studere billedet der bevægede sig på skærmen. Man kunne vel sammenligne det med en masse troldmandsbilleder sat sammen i ét. Så mugglernes billeder kunne altså også bevæge sig - når de var inde i et fjernsyn.

[Deleted]

   "Hvis du kan dressere ham til at kravle op af stigen, hive dynen af mig og hælde vand i hovedet på mig, så tror jeg måske, det kan betale sig. Ellers er det vidst nytteløst." bemærkede hun med et lille grin, mens hun gestikulerede med hænderne og så vurderende op ad trappestigen, der endte ud i en hems. Clare sov som en baby om morgenen. "Men det skal være Leopold, for jeg tror ikke, den der kan holde til mere." fortsatte hun overvejende og rynkede let på panden. Hun var virkelig stolt over, at hun selv havde sat den op - næsten helt uden brug af magi - men det ændrede ikke ved, at hun skulle se at få kastet en eller anden forstærkningsbesværgelse over det. Hvis hun havde meget mere end sig selv deroppe, ville det hele brase sammen, det var hun sikker på.
   "Njah, men mugglerne har et langt større nyhedsbehov, end vi har. De har også aviser." kommenterede hun og vendte i stedet opmærksomheden mod Jack, fordi hun morede sig med at se hans fascination af det. Med et dybt suk rakte hun ud efter endnu en gulerod, og satte så skålen på sofaen imellem dem. "Spis nogle gulerødder, Jack. De skal udryddes." beordrede hun ham.

[Deleted]

Ved Clare's ord lænede Jack sig hen mod hende og kneb øjnene næsten helt i. "Challenge accepted," sagde han med dyb stemmeføring, hvorefter han lænede sig tilbage i stolen med et tilfreds smil. "Hvis der ikke allerede er opfundet en besværgelse der kan dressere en puffskein til at gøre præcis som man har lyst, så skal jeg nok opfinde én!" sagde han med et grin. I virkeligheden kunne han måske bruge en kombination af Imperio og en eller anden svævebesværgelse, for selv under indflydelse af Imperio, ville lille Leopold nok ikke være i stand til at løfte en hel spand med vand. Eller måske en forstørrende besværgelse først, for så kunne han måske. Han rynkede panden da han tænkte over, at mugglerne havde brug for mange nyheder. "Jeg må indrømme, at på nogle punkter er de altså smartere end vi er. Jeg mener, mobiltelefoner er da en af de mest geniale oplevelser nogensinde, og de fleste troldmænd og hekse lever uden," sagde han, hvorefter han rakte ud efter en gulerod og tog en bid af den. "Men ahlzå, jeg fohstår ikke ahltid hvad de shkal med alle dhe dimser og dhutter," fortsatte han så, med munden fuld af gulerod. I troldmandsverden havde de godt nok en avis der kom ud to gange om dagen, hvilket var en af grundende til, at der var så mange medarbejdere på Profettidende. Men hvis man oven i hatten fik serveret flere nyheder gennem en kæmpe klods hvorfra der kom lyd og bevægelige billeder, så mente han, at det nu var for meget af det gode.

[Deleted]

   Clare klemte øjnene sammen og så mistænksomt på Jack. Hun pegede alvorligt på ham. "Du ved, at det er med livet som indsats." advarede hun ham, ude af stand til at holde den alvorlige maske. Hun kunne faktisk godt lide hans dybe stemme. Der var noget brummende, bas-agtigt over den, når han gjorde det på den måde. "Det er kun fordi, det er dig, at du slipper så nemt fra det, når du ringer og vækker mig om morgenen." Hun så sig kort rundt for at lokalisere sin tryllestav, som hun lige akkurat kunne nå fra det lille bord for enden af sofaen. Ikke, at hun havde tænkt sig at forbande ham eller noget, hun vippede bare kort med den, så kapslen gik af ølflasken. Nogle ville måske mene, at hun havde nogle underlige madvaner, for hvem i alverden spiste gulerødder og drak øl til 'morgen'mad? Men det måtte man leve med. Clare var typen, der fik pludselig lyst til de mærkeligste ting, og hun forsøgte så vidt muligt at forsyne sig selv med det, der faldt hende ind. Blev altid fristet af alle mulige ting, når hun bevægede sig igennem supermarkedet. Især hvis hun var sulten imens. "Hvis du får Leopold til at kaste vand på mig, er jeg ikke sikker på, jeg er helt så elskelig." Men det ville garanteret være effektivt til at få hende ud af sengen. Hvis han var villig til at risikere livet i hvert fald.
   "Mhm, tænk, hvis vi ikke havde sådan en." medgav hun med et nik for at understrege sine ord. "Så skulle vi til at sende ugler til hinanden i stedet. Det tager jo forfærdeligt lang tid." Hun så et øjeblik helt forfærdet ud, for selvom hun ikke havde noget imod at dovne en hel dag væk ind imellem, så var hun ikke just en tålmodig person. Der skulle ske noget, og det skulle ske hurtigt, hvis det skulle ske. "Vi kunne selvfølgelig sende patronusser i stedet." funderede hun overvejende. Det var jo sandt nok - magikerne havde ikke rigtigt nogen måde, hvorpå de kunne levere hurtige beskeder til hinanden, foruden patronussen. Som vidst var mest beregnet på små, hurtige beskeder. Det var ret sjældent, Clare gjorde brug af det i hvert fald, selvom hun elskede at se sin sølvskinnende hermelin springe rundt.

[Deleted]

Jack hævede og sænkede sine øjenbryn hurtigt et par gange før han grinede og tog endnu en bid af den gulerod han havde gang i. Denne gang tyggede han af munden før han sagde noget. Han vidste godt han ikke behøvede gå op i alskens høfligheder og ting og sager, når han var sammen med Clare, men nogle gange var det også rart for ham selv, ikke at tale med munden fuld af mad. "Det kunne da være meget sejt med sådan en puffskein der kunne gøre alt muligt," sagde han og forsøgte at se det for sig, hvilket lykkedes ret godt - som journalist havde han heldigvis en fantastisk fantasi. Han skævede lidt til den øl hun lige havde åbnet og undrede sig en smule over hendes såkaldte morgenmåltid. Personligt var han ikke specielt glad for alkohol, på andre tidspunkter end når hele formålet var at han skulle være fuld. Og han synes på ingen måde han var for gammel til at drikke sig i hegnet, når han en gang i mellem trængte til det. Selvom folk tit synes det var lidt dumt at te sig åndssvagt når man var 30. Han grinede lidt igen. "Tja, uden en sms ville det jo tage dage at fortælle at jeg havde tænkt mig at komme forbi i dag. Så havde du måske stadig sovet!" sagde han med et smil. "For du havde sikkert ikke hørt min patronus," sagde han med et skødesløst skuldertræk. Han brød sig ikke om at bruge patronusser som beskedsendere. 

[Deleted]

   "Mega sejt." Clare kastede et tvivlende blik over på Leopold, der dovnede den som altid. Han lavede faktisk aldrig rigtig noget. Udover at trille lidt rundt. "Vi kan da gøre et forsøg." bemærkede hun med et lille grin, fordi tanken var så urealistisk. Men en puffskein, der kunne alt muligt? Tjoh! Måske de kunne tjene penge til deres palads?
   "Mmh, så skulle du personligt have hevet dynen af mig." Hun rynkede brynene lidt, da hun kom i tanke om, at der var en ting, hun ikke vidste om Jack. "Hvad er din patronus egentlig, Jack?" spurgte hun nysgerrigt og rettede blikket imod ham. Det skulle ikke undre hende, om det var en hund. Det var garanteret en hund. Så glad som han var for de to bæster derhjemme, ville det i hvert fald ikke komme som nogen overraskelse, hvis det var. Clare drak kort af øllen, før hun rejste sig fra sofaen igen. "Jeg finder lige noget tøj at tage på!" proklamerede hun, idet hun tog resten af gulerødderne og hældte dem ud på puden ved siden af Leopold. Det var det gode ved de dyr. De spiste alt rub og stub. Badeværelset var uovertruffent det rum, som Clare holdt allermest af. Det var ikke stort, men på en eller anden måde var det lykkedes dem at få proppet et badekar og et skab derind, hvilket hun priste sig lykkelig for. Fordi hun elskede lange bade, og ellers ikke ville have nogen idé om, hvor hun skulle opbevare sit tøj. Et øjeblik efter kom hun ud i stuen igen, nu iført almindelige jeans og en oversize tshirt, med en tandbørste i munden og i færd med at sætte en elastik i håret. "Vi skal ud og handle." oplyste hun lidt mumlende, siden hun havde en tandbørste i munden, og gik ud på badeværelset igen for at spytte ud.

[Deleted]

Jack sprang op af sofaen med et grin og smøg sine ærmer op. "Den er jeg med på!" sagde han med et skævt grin og trak sin tryllestav frem fra lommen. Han bevægede sig hen til Leopold's bur og kiggede ind på den lille dovne klump. Han forsøgte at forestille sig en eller anden fantasifuld besværgelse, der kunne få ham til at gøre hvad han beordrede ham til. "Hm, jeg er ikke meget for at kaste Imperio på ham," mumlede han og gned sig på hagen, hvorefter han opdagede, at han havde glemt at barbere sig her til morgen. Der sad et par daggamle skægstubbe, men de var heldigvis ikke tydelige overhovedet, det var fordelen ved at være rødhåret. Han gav til sidst op med et skuldertræk og gik tilbage til sofaen. "Min patronus? Det er en labrador, ligesom mine hunde derhjemme," sagde han med et lille smil. Han så efter hende da hun gik ud på badeværelset, og brugte derefter tiden mens hun var derude på, at spekulere over, hvilken besværgelse der kunne få Leopold til at være en smule mere aktiv og nyttig som kæledyr. Han kunne dog ikke komme på noget. "Handle?!" udbrød han, da hun kom tilbage igen og fortalte den knapt så glædelige nyhed. "Ej Clare, så kommer jeg her som den søde gæst jeg er, og så tvinger du mig til at hjælpe dig med dine huslige pligter!" brokkede han sig og smækkede sin hånd ned på sofaens armlæn. Han lavede dog sjov, for selvfølgelig ville han hjælpe hende med at handle. Og han vidste godt, at hun var for doven til at gøre det selv, og han motiverede hende nok til at få gjort en del. Hans dagligdag var trodsalt langt mere aktiv end hendes.

[Deleted]

   "Det kan du sgu da heller ikke." påpegede hun med en lille latter og puffede til ham med sin hofte, da hun fulgte efter ham hen til Leopold. Hun hentydede til, at Imperio jo stadig var ganske forbudt at benytte sig af. "Jeg tror, du er nødt til at opfinde en selv. Som kun virker på en puffskein." fortsatte hun og rakte hånden ind for at klø Leopold. Han begyndte øjeblikkeligt at udstøde de dersens spindende lyde, så man næsten kunne blive i tvivl, om det var en kat, man havde med at gøre. En kat var det dog ikke. Clare havde aldrig været et kattemenneske, selvom de da var okay.
   "Ha! Det var lige det, jeg tænkte." hoverede hun glad, da hun øjeblikket forinden havde tænkt, at det ikke ville undre hende, hvis det var en hund. "Hvis du vil have aftensmad, så er det betingelserne!" grinede hun til ham, da hun havde sat tandbørsten ind i skabet igen og vendte tilbage til stuen. Ellers skulle de nøjes med den føromtalte pakke med kiks - og Clare vidste af erfaring, at det overhovedet ikke var nok til at mætte Jack. Eller hende selv, for den sags skyld - man kunne hurtigt fristes til at tro, at hun udelukkende spiste som en kanin. Det var langt fra tilfældet, hvorfor det var et endnu større mysterium, hvordan hun kunne blive véd med at være så slank. Men hun havde selvfølgelig heller ikke rundet de 30 endnu.
   "Kom nu." skyndte hun på ham, da han stadig sad i sofaen. Hun slog ham på skulderen med en flad hånd, idet hun gik forbi og drejede nogle gange rundt om sig selv for at lokalisere sine nøgler.

[Deleted]

Jack rejste sig langsomt fra sofaen, han gjorde sig langsom med vilje, bare for at drille Cara. "Vi behøvede jo ikke sige det til nogen, hvis vi brugte Imperio," påpegede han og hævede begge sine øjenbryn sigende. Han ville selvfølgelig aldrig gøre det, men tanken om, at opfinde en anden besværgelse for at forbedre levestilen hos dovne væsner, var ret tiltalende. I virkeligheden ville han nok også bruge den mod Cara. Bare en lille smule, i hvert fald. Måske kunne han så endelig få hende lokket med ud på en af hans løbeture han havde med sine hunde. "Hvad er din patronus?" spurgte han så tilbage, da det gik op for ham, at han ikke vidste det om hende heller. "Hvis du siger en puffskein så griner jeg," tilføjede han med et smil. Han gik derefter ud i gangen for at tage sine sko på, så de kunne tage ud og handle. Hvis han kendte hende ret havde hun på nuværende tidspunkt intet som helst mad i huset, måske bortset lige fra et eller andet dåsemad, eller måske nogle kiks. "Ved du hvad vi skal have?" spurgte han, egentlig mest bare for at sikre, at hvis hun manglede noget, ville hun huske at købe det med op.

[Deleted]

   ”Det gør det jo ikke mindre forbudt, vel?” påpegede hun og rystede på hovedet af ham, velvidende at han selvfølgelig ikke mente det. Jack var ligesom bare ikke den type, der kastede om sig med utilgivelig forbandelser. I så fald var det en Jack, hun aldrig havde set før. Tænk sig, at hun havde været en smule bange for ham, dengang de gik på Hogwarts? Altså, sådan en stor Slytherinelev…
   ”Det er ikke en puffskein!” grinede hun og kastede en sofapude efter ham, uden at ramme, selvfølgelig. Clare sigtede forfærdeligt. ”Det er en hermelin, at du ved det.”
   Hans spørgsmål fik hende til at standse op en my af et øjeblik og overveje, hvad de skulle have. Så slog hun det hen. ”Ja-ja, vi skal have shampoo og toiletpapir og sådan noget.. Mest kvindeting, du ved.” svarede hun med et lille grin, altså underforstået ’ting, som Jack ikke riiigtigt havde forstand på. Foruden alt det, der skulle til for at fylde køkkenet en smule, selvfølgelig, hvilket bl.a. indebar brød i diverse afskygninger, smør, pålæg, cornflakes, mælk, kaffe og øl. Hun havde da sådan rimelig styr på det, men generelt var hun et ret let offer for alle slags tilbud. ”Skal vi spise aftensmad hjemme ved dig? De der bæster skal vel også luftes?” forhørte hun sig, som hun opgav at finde sine nøgler og i stedet tog sin tryllestav frem igen. En velrettet accio-besværgelse afslørede, at nøglerne havde gemt sig oppe på hemsen. Derefter vinkede hun ham ud ad døren og fulgte selv hurtigt efter.